en blog om oplevelser af Niels Philbert Præstegaard
About Me
Jeg er fra Jylland, men bor i København på fjerde år. Driver en bar, men sælger ikke snacks, selvom mange tror det. Og så er jeg nysgerrig, og elsker at lytte til mennesker, der brænder for noget og gør sig umage med det.
Derudover spiller jeg bas og synth i et band, er en dreven bikeinstruktør og prøver at fordele den resterende tid mellem at have det sjovt og stirre ud i luften.
Sæt dig godt tilrette - this may take a while. For det er godt lavet, og jeg er jo ellers ikke sådan et imponere.
Tipp-Ex er et et slettelaksprodukt. En produktkategori, der i mine øjne var på vej ud, allerede da jeg var barn og skrev min første stil på computer i 5. klasse. Men måske har firmaet et stort restlager, eller også er der bare langt større marked for dette produkt, end jeg går og tror. At deres Pocket Mouse ikke ser ud til at være så dårlig i brug, som min ungdoms slettelak, er da i hvert fald en god start!
Det hele starter med en video, hvor du bliver manuskriptforfatter, for det er dig der bestemmer, hvad der skal ske. Derfra kan du så udfolde alle dine idéer og se scenerne udspille sig med det samme:
Sjovt ik'? Smart brug af interne links på youtube er set før (efter min mening bedst hos BooneOakley), og det er heller ikke helt dét alene, der gør denne kampagne mulig. Det er en smart flash-fil. Men tanken er i og for sig den samme; at få brugeren til et engagere sig og blive medskaber. Det er godt tænkt - særligt, fordi den måde Tipp-Ex har gjort det på, støtter op om deres produkts tagline; white and rewrite. (og se bare, hvordan der tippes om sjove ord og sætninger i kommentarsporet...mine favoritter er "tickles", "eats" og "takes a piss with" fx)
Spørgsmålet er så - som altid - om kampagnens forøgede opmærksomhed til produktet, hæver salgstal og kundetilfredshed. Det er jo ikke altid at større eksponering og opmærksomhed giver et bedre resultat for virksomhedens omsætningstal. Jeg fik fx ikke øget min lyst til at købe slettelak - mest fik jeg lyst til at rette navnet på deres "Pocket Mouse" til "Pocket Bear". Men jeg skriver også utrolig grimt, så jeg er nok ikke i målgruppen.
Lige meget effekten, er det dog en interessant kampagne, og jeg er sikker på, den - om ikke andet - hjælper omsætningstallene for reklamebureauet der står bag...
Hvis du ikke kender moo.com så har du virkelig noget godt og inspirerende i vente! Ikke bare trykker de små oplag af sjove og brugbare produkter, de har også en kommunikationstone, der er aldeles i øjenhøjde med deres kunder, og det ræsonerer tydeligvis, for deres popularitet og omtale har kun været stigende, siden de startede butikken i 2006.
Tag nu fx blot et lille citat fra deres Paying for your stuff-side under spørgsmålet "Can i pay with cash, or a cheque?":
No. Sorry. We also don't accept clams, bones, carrots, half eaten chocolate bars or that fluff you get in the corner of your coat pocket.
Efter min mening fortæller moo her en masse om sig selv. De skaber en forventning omkring hele deres kommunikation og hvordan deres mindset er omkring deres forretning. Og der er måske nogle der reagerer negativt på det, og opfatter det useriøst. Men samtidig er der mange (mig selv inklusive), der opfatter det forfriskende og ligeværdigt, og derfor bliver endnu større fortalere (nogle endda så meget, at de laver blogpost om det...hrm hrmm).
Hvis du kun har to minutter dit liv at bruge på at lære moo.com at kende, så brug tiden på deres blog. Her er der nemlig masser af viden, inspiration og gode kundecases at finde, og det kan i sig selv være forfriskende og inspirerende. For mig er moo.com et rigtig godt eksempel på en virksomhed, der bruger meget energi på at pleje deres kunder og give noget tilbage. Det kender jeg de første 100 virksomheder der kunne lære noget af (ingen nævnt, ingen glemt!).
For et par måneder siden, lavede de et samarbejde med YouTube, om at forære nogle visitkort til nogle af deres partnere (partnere = mennesker, der mere eller mindre lever af at lave indhold til YouTube). Det kom der følgende video ud af, som moo selv ledsager med ordene: "We really weren't expecting this...":