Butik i børnehøjde

Min gode ven Mikkel tippede mig om Karrusella og deres tydelige fokus på, at børn er deres kunder. 

Karrusella er et firma med en veludbygget onlinebutik og to fysiske butikker i henholdsvis Aalborg og København. Billedet herunder viser en del af facaden på deres butik i København. Og straks er der noget der springer i øjnene; en minidør i samme design, som den store dør. Vi kan hurtigt lægge to og to sammen, og regne ud, at hos Karrusella har de en dør til voksne og en dør til børn:

Photo_2

Hvor jeg for nylig var efter Hertz for at vise tydelige tegn på, at de tænker lidt for meget som Hertz, og lidt for lidt som deres kunder, så har vi her fat i det modsatte. Jeg kunne sagtens forestille mig en butik med produkter til børn, der havde en tagline a la: "Vi elsker børn" eller "Hos os er alt er en leg" (find selv på flere), men et skilt med en tagline er "say", hvor en dør i børnedesign er "do". Og "do" spiser "say" til morgenmad.

Det koster måske 4000,- at få lavet sådan en dør, men dét de kommunikerer ved at have gjort det, er efter min mening, at de viser hvilket mindset de går til deres kunder med. At de er i øjenhøjde, og forstår hvor kunderne er. Og det er meget mere værd!

Photo_3

At de også har givet ungerne et godt hook til at huske butikken, ved at gøre noget, der er involverende før børnene, er ikke mindre end en genistreg. For det kan godt være børn ikke kan huske et svært ord som "Karrusella", men de fatter en dør kun til dem med det samme. Og hvilken legetøjsbutiksejer ville ikke gerne have, at en datter spørger mor: "Skal vi ikke tage hen til den butik med børnedøren?" mens hun blinker med store, bedende øjne?

Godt tænkt Karrusella!

Filed under  //  børnehøjde   karrusella   yay  
Posted

Overskæg produktpræsentation

Det er altid sjovt at se, hvordan en virksomhed markedsfører et produkt. Tidligere har jeg fremhævet Heckler Design, som viser at det bliver virkelig interessant når det er et nyskabende produkt og/eller en mindre virksomhed, der har alt at vinde og intet at tabe. The Invisible Money Clip er endnu et godt eksempel på at gøre noget anderledes ud af præsentationen af et produkt, der på mange måder kan blive generisk eller alt for simpelt. Nu blev det skørt, sjovt og over(skægs)bevisende:

(via)

Filed under  //  invisible money clip   produktpræsentation   video   yay  
Posted

Aprilsnart

I fredags var det så 1. april, hvilket selvfølgelig markerer indtrædelse i årets fjerde måned, men ikke mindst er den dag på året, hvor virksomheder og nyhedsmedier gør en indsats for at skabe forvirring, sjov og tage halen på dem der ikke lige gennemskuer om noget er for godt (eller sært) til at være sandt.

Jeg har kåret min helt egen favorit, og en runner up; Nike med deres Air-film (fantastisk timet på 1. april):

Og IKEA som runner up med Hundstol, som er charmerende, simpel og involverer både en svensker og hunde. Nåårrhh!

(højdepunkt: Der hvor Alvar gør klart, at hundekomfort er paramount, hvorfor de har lavet et hul i ryggen på stolen!)

Filed under  //  aprilsnar   hundstol   ikea   nike air   yay  
Posted

All in for Justice

Så er Adidas gået all in med en ny kampagne. Følelser i fuldt flor fra hele spektret, og en røvfuld kendte ansigter fra både sport og andre stribebærende lag.

Det er en ok video og en holdbar tagline, der for først gang har lidt chance for at udfordre ærkekonkurrentens "just do it". Jeg indrømmer dog gerne, at jeg primært så videon for at få en forsmag på den franske electroduo Justice' kommende album. Musikken i Adidas' reklame er nemlig Justice' nummer Civilization. Det tegner meget lovende! Jeg har sat kryds d. 4. april, hvor det fulde album udkommer.

Hvis du også er Justice fan, så er her en lille videosnas fra et nyligt Adidas event i Frankrig.

Filed under  //  adidas   all in   justice   yay  
Posted

Vigtige 48 minutter

Hvis man tror på noget, er det fedt at opleve en ligesindet. En person, der giver en følelse af samklang omkring hvad der er interessant. Hvad der er vigtigt.

Sådan har jeg det, når jeg ser denne præsentation af Chuck Brymer fra DDB. Og det til trods for, at jeg sjældent bekender mig til hvad folk fra "reklamebranchen" mener er vigtigst. Men min egen medicin er netop at folk er forskellige, og den kompleksitetsreducering man laver, når man putter mennesker og brancher i kasser, har en stor omkostning i forhold til bredde og nuancering, så jeg vil blot sige tak fordi jeg fandt denne, og tak til Chuck og DDB for samklang.

Og med alt det skreet, vil jeg nu opfordre dig til at finde 48 minutter, hvor du kan holde i hvert fald 80 % af din opmærksomhed på denne præsentation. Det er muligt at hænge vasketøj til tørre eller vaske tallerkner op, men mere krævende opgaver turde jeg ikke kaste mig ud i.

(præsentationen er tilgængelig fra DR's hjemmeside, men desværre ikke mulige at embedde, så du må klikke linket. Den kan til gengæld ses i fuld skærm.)

Filed under  //  2011   VLdøgnet   chuck brymer   engagement   oplevelser   samklang   yay  
Posted

Se; en fotograf

Pete Eckert er fotograf. Vild med at skabe ting. Skrue på sin motorcykel (selvom han aldrig kører på den) og bage brød, som han aldrig ser. Pete er nemlig blind. Her er et portræt af ham, og hvordan han egentlig blot vil accepteres som fotograf, og ikke som en handicappet der tager billeder:

Filed under  //  Pete Eckert   blind   fighter   fotografi   yay  
Posted

Nat efter nat med Chromeo

Hvis du ikke kender Chromeo, så går du glip af noget! Duoen er en af mine all-time top ti artister, og formår at levere funky, 80'er elektro-inspireret varm lyd, med catchy riffs gang på gang - nat efter nat.

I min jagt på remixes og optagelser med Dave1 og P-Thugg, fandt jeg denne udgave af Night by Night. Lækkert.

Og den originale udgave og video tåler bestemt også 3 minutter og 50 sekunder af dit liv:

Filed under  //  chromeo   night by night   yay  
Posted

Hvad skal vi med instrumenter

Næste gang en du kender bruger en undskyldning om at han eller hun ikke dyrker musik, fordi der ikke er penge til instrumenter, så send denne video :-)

(via)

Filed under  //  music   sampled room   yay  
Posted

De forskellige dimensioner af Anders

Det jeg synes, der er mest betagende ved Anders Matthesen, er hans evne til at kommunikere på mange planer på én gang. Sprogligt interessant og legende, emnemæssigt modigt og vigtigt, og krydret med anledning til grin og selvindsigt.
Der er helt sikkert forskel på, hvordan mixet mellem de forskellige dimensioner er for publikum og alle andre der oplever ham. Og det er netop fint. For mig, er det kombinationen, der gør ham til en af Danmarks bedste "ytringsfrihedsbrugere". Streetcred herfra.

Filed under  //  Anders Matthesen   anden   danskhed   talent   yay  
Posted

Pump up the cover

Der er mange ting jeg er tosset med, men hvis der er noget jeg ææælsger (ja, med både "æ" og "g"), så er det når dygtige musikere tænker genreskift og giver verden en coverversion af et hit der får englene til at tie stille, fordi de faktisk ikke helt kan være med:

Ovenstående er The Lost Fingers' cover af denne slut 80'er basker.

Hvis cover-genreskift-idéen er noget for dig, så tjek The Base balls' cover af henholdsvis Umbrella og Chasing Cars. Eller prøv Hayseed Dixie, hvis du er ok med blue grass og country med fuld volumen på banjoen; I Love Rock 'n Roll er et godt sted at starte. 
Skal der være rock i det, så er Vanilla Sky mit bedste bud, når de tager Lady Gagas Just Dance under kærlig behandling - for ikke at tale om deres version af Rihannas Umbrella - hvor Vanilla Sky drengene også skal have point for at prøve at ramme den visuelle del af videoen...på godt og ondt!

Kan du flere, så smid dem i kommentarfeltet. Happy dancing!

Filed under  //  cover   nostalgi   pump up the jam   the lost fingers   yay  
Posted