Enhver idiot kan lave en viralfilm
Så får Svendborg Bibliotek heat i medierne for at have forsøgt sig med en ny approach. For at gøre et forsøg med at ruske lidt op i det støvede image biblioteker med rette har. Tre videoer, der bliver kaldt "viralvideoer", er smidt på youtube:
En med en pige der åbenbart ikke har adgang til kopimaskine andre steder:
En med en fyr, der ikke har itunes eller har en ven der kan skaffe ham "den nye med...":
Og endelig den tredje - der viser, at biblioteket har en brist i HR-afdelingen, som tilsyneladende har ansat et idiot:
For mig at se, er der to virkelige dårlige ting i spil + én god:
1. Det er videoer - ikke forandringer
Markedsføringschefen for Svendborg Bib udtaler:
"Vi prøver at få et andet image end det 'sædvanlige støvede' ved at bruge YouTube til viral markedsføring. Det er især målgruppen, der hedder unge mellem 18 og 25, vi går efter. Reklamerne er selvironiske, humoristiske og vellykkede."
For det første er biblioteket blevet utrolig dårligt rådgivet omkring en i øvrigt udbredt misforståelse; viralvideoer. Det findes ikke. Youtube er et site på nettet, hvor man kan lægge videoer op af enhver slags. Viral effekt, er når folk sender et budskab videre, så den spredes hurtigt. Så man kan lave en video, lægge den på Youtube og *håbe* det bliver spredt viralt. Det er i hvert fald modigt af et bureau at påstå, at man kan producere en video der vil "gå viralt" - medmindre man får frit lejde til at tage dumme virkemidler i brug selvfølgelig. Eh...nå ja, det fik de så.
Nå, men hovedproblemet med videoerne er, at man ser nogle helt stereotypiske situationer for, hvad vi alle mener der sker på et bibliotek. Der er stille (og man skal være stille), bøger overalt, og bibliotekarerne er optaget af at opretholde den kedelige og stille kultur. At videoerne så viser nogle atypiske situationer, viser jo ikke noget om, at biblioteket er forandret eller har andre tilbud, end hvad man forventer. Så det kan godt være, at markedsføringschefen får mere eksponering i målgruppen 18-25 - men jeg tvivler stærkt på, der bliver skabt andre forventninger eller motiveret til at besøge "biblo" hos de unge. Og det er vel dét der ville have en effekt?! Image er opbygget af en blanding af forventninger og oplevelser - hvad gør de her videoer ved forventningerne til Svendborg Bibliotek?
2. Idiot rimer dårligt på bibliotek
At et bibliotek bruger sprogbrug og virkemidler som "idiot" og iscenesætter situationer, der viser det atypiske, er for mig at se en stor fodfejl. I stil med når CULT vil betale for at folk får lavet en CULT-tatovering. Det er lavt, dumt og hvor vi kan diskutere, om det er på grænsen med CULT, så er det klart dumme kommunikationssignaler at sende for et bibliotek, der jo skal repræsentere noget med viden og mangfoldighed. Det virker utrolig ensidigt.
"Kampagnens" slutsætning "Enhver idiot er velkommen på biblo!" er måske ok. Men når den bliver til "Enhver idiot kan få job på biblo!", så synes jeg de ansattes tillidsmand burde indkalde til en alvorlig snak med ledelsen. Jeg ville sgu ikke bryde mig om, at borgere i lokalområdet kan få den tanke, at jeg måske er en idiot, fordi jeg arbejder på biblioteket.
Navngivningen af videoerne lugter også af desperation i mine næsebor: "Kæmpebrysterkopi", "Knockoutpålæsesalen" og "Bibliotekargåramok". Suk.
3. Diskussionen er i gang