Nye kunder er bare mere lækre
Jeg har tidligere sat pris på, at Telia har taget sig tid til at lave et klasseeksempel på, hvordan man kommunikerer uklart og indviklet. Og minsandten om ikke Telia nu er på banen igen med en ny lektion. Denne gang via de sociale medier i form af facebook.
Jeg har arbejdet i telebranchen. Jeg har haft alle større danske teleselskaber i Danmark. Jeg har skrevet om dårlige oplevelser før. Og jeg er nu igen skuffet.
Jeg har en iPhone. Betaler skat af fri telefon og bruger den både privat og i mit firma - det er nemmest for mig. Det betyder jeg snakker 15-20 timer om måneden, sms'er det meste af 1000 beskeder, og bruger data så ofte jeg kan slippe afsted med det. Jeg er rimelig heavy-user, er hvad jeg prøver at sige.
Mit nuværende abonnement inkluderer fem timers tale og ellers fri sms og data. Det er godt, bortset fra at jeg ikke forstår, hvorfor det koster mere pr. minut at snakke ud over de fem timer, end indenfor de fem timer. De fleste steder falder prisen jo, når man køber volumen. Og det er jo ikke fordi jeg ikke er interesseret i at købe forud. Ja ligefrem sige ja til binde mig til fx 20 timers tale pr. måned. Men nej, det tilbydes ikke hos 3, som er mit nuværende teleselskab.
Jeg bliver så ringet op af min gamle "ærkefjende" Telia, der vil give mig et godt tilbud. Jeg ved hvad jeg har brug for og vil jo altid gerne lytte, for at høre, om de kan vække min tillid til, at de kan give mig en bedre oplevelse. Konsulenten er meget låst af deres forskellige "pakker". Fx er fri data ikke noget der kan tilbydes (!). Og han kan klare fem timers tale, eller 50 timers tale. Det er altså noget af et spring.
Bottomline er dog, at han får flikket et ok tilbud sammen, hvor jeg kan spare en ikke uanselig mængde kroner pr. måned (over 40 %), hvis der kigges på kroner ører alene. Jeg er stadig interesseret, så jeg beder om et tilbud på skrift (mail). Det får jeg. Godt.
Så tager jeg fat i 3, da jeg selvfølgelig vil give dem en mulighed for at beholde mig som kunde, eftersom jeg ikke er decideret utilfreds (men - vigtig pointe - heller ikke happy happy). Med tolv tastetryk i telefonen, får jeg valgt "overvejer du at forlade 3". Jeg fremlægger sagen fair and square. Jeg snakker meget, og vil være interesseret i at høre, hvad vi kan gøre, så jeg slipper for bøvl og de beholder en omsætningsmæssigt attraktiv kunde.
Han gør klart at der ikke er mange muligheder. Han kan måske sætte mit abonnement sammen af en "fri tale"-pakke, fri data, fri sms osv., prisen bliver ikke så attraktiv som hos Telia. Jeg er stadig interesseret. Lige indtil han slår op, hvornår jeg har bindingsperiode til; august 2010.
Han: "Så kan jeg ikke ændre på noget..."
Jeg: "hvad?...kan jeg ikke skifte abonnement?"
Han: "Nej, du har bundet dig til abonnementet i et halvt år"
Jeg: "Det er jeg klar over, men det handler jo primært om at få rabatten på min telefon ind igen. Det forstår jeg. Men hvis vi nu tager en lommeregner og regner ud, hvad det ekstra beløb er for dét, og så lægger det oveni næste regning, så må vi jo være lige vidt...?...jeg mener; det er vel vigtigere, at jeg er tilfreds og stadig er kunde, end at jeg får et indtryk af, at I ikke er "til at snakke med"??
Han: "Nej, jeg kan ikke ændre på noget - det kan vi ikke i systemet"
Jeg: "Så du mener, du vil holde fast i dette, selv hvis det så betyder, at jeg nu føler, jeg ikke bliver forstået og prioriteret som kunde...det er jo sådan en oplevelse, der gør det svært at have tillid til, at I arbejder kundeorienteret?"
Han: "Ok, men jeg kan intet gøre."
Jeg: "Hmm, det overrasker mig. Kan jeg betale et fee for at slippe ud af min kontrakt så?"
Han: "Nej, det kan vi ikke gøre."
Jeg: "Ok, det er synes jeg er rigtig ærgeligt - men så vil jeg sige hej igen."
Han: "Ok..."
Telefon: "Dut dut dut"
Her er så min udfordring: Jeg har været kunde ved mange teleselskaber. Jeg stiller krav, men lægger også mange penge hver måned. Og jeg er loyal, hvis jeg bliver behandlet fair og har indtryk af, at der bliver lyttet til mig, når jeg gerne vil lyttes til. Men jeg føler ikke trang til at være loyal nogen steder. Fordi jeg er bevidst om mit forbrug og mine behov, passer jeg ofte ikke direkte ind i de "pakker" teleselskaberne laver, og så spørger jeg efter en løsning, der passer bedre. Det kan jeg bare ikke få. Jeg kan ikke finde nogle steder, hvor jeg kan få det. Kan det virkelig være rigtigt??
Er jeg den eneste med sådanne oplevelser - for ellers må der da være grundlag for et teleselskab, der vil arbejde med fokus på deres kunder. Hvis I er derude, så skriv lige, ik'?
Så får Svendborg Bibliotek heat i medierne for at have forsøgt sig med en ny approach. For at gøre et forsøg med at ruske lidt op i det støvede image biblioteker med rette har. Tre videoer, der bliver kaldt "viralvideoer", er smidt på youtube:
En med en pige der åbenbart ikke har adgang til kopimaskine andre steder:
En med en fyr, der ikke har itunes eller har en ven der kan skaffe ham "den nye med...":
Og endelig den tredje - der viser, at biblioteket har en brist i HR-afdelingen, som tilsyneladende har ansat et idiot:
For mig at se, er der to virkelige dårlige ting i spil + én god:
1. Det er videoer - ikke forandringer
Markedsføringschefen for Svendborg Bib udtaler:
"Vi prøver at få et andet image end det 'sædvanlige støvede' ved at bruge YouTube til viral markedsføring. Det er især målgruppen, der hedder unge mellem 18 og 25, vi går efter. Reklamerne er selvironiske, humoristiske og vellykkede."
For det første er biblioteket blevet utrolig dårligt rådgivet omkring en i øvrigt udbredt misforståelse; viralvideoer. Det findes ikke. Youtube er et site på nettet, hvor man kan lægge videoer op af enhver slags. Viral effekt, er når folk sender et budskab videre, så den spredes hurtigt. Så man kan lave en video, lægge den på Youtube og *håbe* det bliver spredt viralt. Det er i hvert fald modigt af et bureau at påstå, at man kan producere en video der vil "gå viralt" - medmindre man får frit lejde til at tage dumme virkemidler i brug selvfølgelig. Eh...nå ja, det fik de så.
Nå, men hovedproblemet med videoerne er, at man ser nogle helt stereotypiske situationer for, hvad vi alle mener der sker på et bibliotek. Der er stille (og man skal være stille), bøger overalt, og bibliotekarerne er optaget af at opretholde den kedelige og stille kultur. At videoerne så viser nogle atypiske situationer, viser jo ikke noget om, at biblioteket er forandret eller har andre tilbud, end hvad man forventer. Så det kan godt være, at markedsføringschefen får mere eksponering i målgruppen 18-25 - men jeg tvivler stærkt på, der bliver skabt andre forventninger eller motiveret til at besøge "biblo" hos de unge. Og det er vel dét der ville have en effekt?! Image er opbygget af en blanding af forventninger og oplevelser - hvad gør de her videoer ved forventningerne til Svendborg Bibliotek?
2. Idiot rimer dårligt på bibliotek
At et bibliotek bruger sprogbrug og virkemidler som "idiot" og iscenesætter situationer, der viser det atypiske, er for mig at se en stor fodfejl. I stil med når CULT vil betale for at folk får lavet en CULT-tatovering. Det er lavt, dumt og hvor vi kan diskutere, om det er på grænsen med CULT, så er det klart dumme kommunikationssignaler at sende for et bibliotek, der jo skal repræsentere noget med viden og mangfoldighed. Det virker utrolig ensidigt.
"Kampagnens" slutsætning "Enhver idiot er velkommen på biblo!" er måske ok. Men når den bliver til "Enhver idiot kan få job på biblo!", så synes jeg de ansattes tillidsmand burde indkalde til en alvorlig snak med ledelsen. Jeg ville sgu ikke bryde mig om, at borgere i lokalområdet kan få den tanke, at jeg måske er en idiot, fordi jeg arbejder på biblioteket.
Navngivningen af videoerne lugter også af desperation i mine næsebor: "Kæmpebrysterkopi", "Knockoutpålæsesalen" og "Bibliotekargåramok". Suk.
3. Diskussionen er i gang