KISS fra Piolo
Jeg modtog en stak iPhone 4 holdere fra Piolo i dag, og i alle former er det et produkt og en indpakning der hylder KISS-princippet:
- produktet er simpelt og bare gennemgående godt tænkt
- indpakningen er en simpel sort minikuvert med et klistermærke der angiver farven på den Piolo der er indeni
- sammen med Piolo'en ligger et lækkert kort, hvor Team Piolo udtrykker deres taknemmelighed (bagpå deres kontaktoplysninger)
- intet andet
Team Piolo kunne sagtens have skrevet en masse mere om udviklingen af Piolo'en, sende en decideret faktura/kvittering med i papir (den er kommet pr. mail allerede) og/eller skrive noget om andre produkter de pønser på. Men de har valgt en strategi, der matcher produktet i enkelhed. Og jeg synes det er smukt og underspillet ligesom produktet selv.
