Jeg synes
Chat Roulette er et sjovt fænomen. Det er jo hele tre ting på én gang:
- Dét internettet kan; forbinde forskellige nationaliteter, geografiske lokationer, lag i samfundet og ikke mindst nysgerrige motiver.
- Et bevis på, at selvom vi synes vi har set ALT på internettet, så er der masser af nyt at se, finde på og forholde sig til.
- En hyldest til, at simple rammer sætter menneskets kreativitet i gang. Simple rammer er en katalysator.
Hvis du ikke kender det, synes jeg du skal prøve det. Det er sært og overfladisk, men også besnærende i sin enkelhed, og på den måde det player tricks med hjernen og selvforståelsen. Det vigtige er at se det for hvad det er.
Du kan også se denne 6-minutters video af newyorkeren Casey Neistat, som jeg synes forklarer konceptet, giver noget "løshånds statistik" og nogle personlige meninger om fænomenet:
Smid en kommentar, hvis du har en mening om chat roulette, videoen eller din egen oplevelse med
chatroulette.com.