en blog om oplevelser af Niels Philbert Præstegaard
About Me
Jeg er fra Jylland, men bor i København på fjerde år. Driver en bar, men sælger ikke snacks, selvom mange tror det. Og så er jeg nysgerrig, og elsker at lytte til mennesker, der brænder for noget og gør sig umage med det.
Derudover spiller jeg bas og synth i et band, er en dreven bikeinstruktør og prøver at fordele den resterende tid mellem at have det sjovt og stirre ud i luften.
I fredags var det så 1. april, hvilket selvfølgelig markerer indtrædelse i årets fjerde måned, men ikke mindst er den dag på året, hvor virksomheder og nyhedsmedier gør en indsats for at skabe forvirring, sjov og tage halen på dem der ikke lige gennemskuer om noget er for godt (eller sært) til at være sandt.
Jeg har kåret min helt egen favorit, og en runner up; Nike med deres Air-film (fantastisk timet på 1. april):
Og IKEA som runner up med Hundstol, som er charmerende, simpel og involverer både en svensker og hunde. Nåårrhh!
(højdepunkt: Der hvor Alvar gør klart, at hundekomfort er paramount, hvorfor de har lavet et hul i ryggen på stolen!)