Nippr.dk

en blog om oplevelser af Niels Philbert Præstegaard
About Me

Jeg er fra Jylland, men bor i København på fjerde år. Trives med koncepter der giver værdi for kunden og gør virksomheden rentabel. Jeg er nysgerrig, og elsker at lytte til mennesker, der gør sig umage.

Derudover står jeg for de dybe toner i et band, er en dreven bikeinstruktør og prøver at fordele den resterende tid mellem at finde tiltalende ting og være sammen med tiltalende mennesker.

Fang mig på; niels(a)nippr.dk

My Other Sites
TwitterFacebookFlickrTumblr
Tags
Archive
2012 (5)
2011 (44)
2010 (36)
2009 (21)
2008 (10)
 

Hvad sker der, hvis de slukker lyset?

Posterous - platformen som denne blog kører på - blev købt af Twitter i sidste uge. Det har givet meget snak om, hvorvidt det betyder, at Posterous nu er en død sild. Jeg tror det er tilfældet, og det giver anledning til et par overvejelser om valg af platform, kontrol osv.

Jeg gik efter "nemt", da jeg skulle vælge platform. Dengang stod det mellem tumblr og Posterous. Jeg vurderede Posterous dengang var det bedste valg - og det kan jeg så tænke over i dag, hvor jeg skal til at eksportere data (eller sige fuck it!), vælge ny platform og et par andre teknikaliteter, som jeg egentlig ikke tænder videre på.

For det er jo noget nyt - omend ikke "aldrig-sket-før" - at gratis platforme, som man vælger og bruger, pludselig bliver købt, enten for at blive opslugt i et større system, for at køberen kan få adgang til en teknologi eller et talent - eller en kombination. I mange industrier, er det jo alment kendt, at en stor spiller, køber en konkurrerende teknologi, blot for at sørger for, den ikke udhuler primærforretningen. Alletiders måde at sikre, at udviklingen går i stå. Men det kan jo kaldes at "pleje virksomhedens interesse"...ik'? 

Nu skal dette ikke blive en større kapitalistisk opgørspost, for mit ærinde var egentlig blot at fortælle, at jeg genovervejer min platform.

Og så kan jeg så passende spørge, om du overvejer din? For hvad sker der, når facebook en dag bliver købt af...ah ok, det er muligvis rettere den anden vej rundt (som det var med Friend Feed, der nu bare ligger hen som en skole i Tjernobyl). Det kunne måske være Apple, men de har jo Ping...

Vi lever i en foranderlig verden, så forandring bør være et vilkår, som alle forholder sig til. Vi skal have det på skoleskemaet, synes jeg. Eller det vil jo egentlig være lidt paradoksalt; hvis forandring kom på et skema.

Harddiske holder ikke evigt, så få nu lavet et backup-system.
Platforme på nettet holder ikke evigt (eller også forandrer de sig i en retning, som du måske ikke synes om), så kalkuler med det og forbered dig.
Kunder er ikke for evigt, men man kan få dem til at komme tilbage, hvis man gør sig umage.

Posted
 

En toiletdør bør åbne udad

Fordi:

1. Du så kan forlade toilettet med nyvaskede hænder, uden at være nødt til at tage i dørhåndtaget (hvor alle fyre, der ikke vasker hænder rører...)

2. Det så ikke er muligt at lave det voldsomme "jeg-sætter-ikke-farten-ned-på-vej-hen-mod-døren-for-at-se-om-der-er-optaget"-pres på dørhåndtag og dør, som mange tilsyneladende griber til, når de er trængende. Det er ret skræmmende at opleve, når man sidder på den anden side og koncentrerer sig. Jeg er sikker på det er et spørgsmål om tid, før en dørkarm giver efter...

3. Du slipper for danseri rundt om dør og håndvask, fordi rumme er småt, så du skal klemme dig ind mellem håndvask og toilet, mens du lukker døren og efterfølgende filtre dig ud igen (det er ikke altid sjovt at spille mennesketetris med fuld blære!)

4. Døren oftere stå lukket, da det virker til, at døre der åbner indad, oftere efterlades på klem, end døre der åbner udad.

Selv tak.

Posted
 

Godt svar Maxim

Jeg glemte mine drikkedunke på vej til spinning den anden dag. Hurtigt ind omkring den nærmeste sportsbutik for at købe en substitut, så jeg ikke blev tørlagt henover de to timer i sadlen. De havde min favoritdunk fra Maxim til 40,- hvilket jeg hurtigt fandt i lommen fordelt på to tyvere, som jeg gav til ekspedienten sammen med prismærket, ledsaget af: "jeg har lidt travlt - jeg behøver ikke en kvittering", hvilket hun svarede ok til.

For jeg tænkte: En drikkedunk fra Maxim - hvad kan gå galt?

Men ak, da jeg fik fyldt vand på og ville have den første slurk, viste en defekt i "tutten" sit grimme ansigt. Vand ned af hage og trøje, og jeg tænkte straks "pokkers - jeg har ikke en kvittering".

Med forventningen om, at sportsbutikken nok ikke ville være lydhøre, når jeg nu ikke havde et købsbevis, skrev jeg direkte til Maxim i håb om at kunne få et nyt låg med posten eller lign.

Her er, hvad jeg modtog fra Maxim Danmark i dag. God stil!

Photo

Posted
 

Digikid 84 - Continuum (Bestrack remix)

Tirsdagstrack - fra altid højtydende Bestrack

Filed under  //  tirsdagstrack  
Posted
 

Enerverende reklamer

I går så jeg en reklameblok i tv. Jeg var for det første skuffet over niveauet, men samtidig heller ikke overrasket. Jeg gætter det er blevet svært at forsvare, at sende andet end "det sikre". De virksomheder der stadig satser på tv-reklamer, er muligvis også dem, der søger en anden målgruppe end undertegnede.

Jeg studsede over to reklamer, som jeg synes er dårlige, irriterende og ikke hænger sammen; Telia og Føtex.

Telia har en flad reklame, der primært kommunikerer pris og en masse prisskilte, hvor prisen "tæller ned" på et abonnement. Dette under påskud af, at Telia vil gøre noget for de trængte danskere, der synes januar gør "naller på pengepungen" og derfor tilbyde "årets bedste deal".

Som det fremgår herunder, drejer det sig om 40,- i rabat på et abonnement. Nu skal jeg selvfølgelig ikke spå om resten af året, men hvis det er årets bedste køb, så kommer jyden her ikke til at købe noget i 2012!

Telia

Så er der Føtex med deres pudsige, men højst trættende prissangsreklamer. Jeg synes de er for opstillede og "vi-har-ikke-budget-til-at-få-versefødderne-til-at-passe-til-produktet-så-vi-gør-et-stort-nummer-ud-af-at-få-det-til-at-være-kringlet"-agtige. Jeg kan godt rime, så jeg er måske hårdere ramt end de fleste. Sangen og versefodsvoldtægten, er dog ikke det værste.

Ftex

Det der for alvor bringer mig i et træt humør, er at de mener de "gør mere for mig" (underforstået: "...end andre sammenlignelige supermarkeder"). Det hænger ikke sammen med ensidigt prisfokus - det er jo, hvad et supermarked altid har gjort; tilbud!

Jeg har engang lært, at man ikke må lyve i marketingmateriale. Hvordan kan det her så foregå? Hvem synes Telias tilbud er årets bedste køb? Og hvem synes Føtex gør mere for dig som kunde?

Hvis Telia ville lave årets bedste køb, så skal der vist fjernes et ciffer i prisen - måske ved at bruge de penge de har brugt på TV-kampagne til rabat i stedet?
Og hvis Føtex vil gøre noget mere for mig, så kunne de hyre en sød varepakker, der lægger mine varer i en pose, mens jeg betaler. Give mig en stofpose, jeg kan putte min frugt i (og som kan bruges flere gange), samle ingredienserne til en god og nem aftensmad i en lille kasse, eller gøre det lettere for mig at parkere min cykel. Det vil have værdi, og være noget konkurrenterne ikke gør...

Posted
 

Go ge.tt it

Der er en masse værktøjer, der gør min arbejdsdag og ja, lad os bare gå all in og sige; "mit liv" bedre. Et af dem er fildelingssitet: ge.tt

Det er tungt at sende filer via email og ofte går en email med vedhæftede filer ikke igennem, eller den ender måske i spammappen. Det er også et dårligt signal at sende til sine modtagere, at man beder dem vente længe på at en mail downloader + at det generelt bare er spild af båndbredde, hvis vedhæftede filer downloades, bare for at blive slettet kort efter.

Nogle gange er behovet måske at udveksle en meget stor fil på andet end email, hvilket jeg ser ske med brændte cd'er, usbsticks, ftp-servere eller noget andet oldnordisk. Det smartere valg er at bruge ge.tt - her kan du lægge filer på op til 2 gb/stk. online.

Jeg har prøvet mange fildelingssites fx yousendit.com, dropsend.com og senduit.com, men ingen af dem slår ge.tt i stabilitet, brugervenlighed og features.

Go ge.tt it!

Posted
 

Afslører dit manglende kundefokus sig i din kommunikation?

På en tur med DSB fortæller togstewardessen, at hun ikke kan komme igennem toget pga. for mange passagerer (!) - men man er velkommen til at komme hen til hende i pantryet og handle.

På Telmores hjemmeside kan jeg vælge at ringe eller emaile til kundeservice, men hvis jeg vil ringes op, er det af salg...

I Bauhaus byggemarked spørger jeg en medarbejder hvor jeg kan finde flyttekasser. Han svarer "det finder du ude i trælasten" og vender sig så væk... 

De tre eksempler rejser en række spørgsmål; hvad er et pantry og hvor ligger det i et tog? Hvorfor er det kun "salg", der vil ringe mig op, og ikke kundeservice? Trælasten i Bauhaus er på størrelse med en fodboldbane - hvordan undgår jeg at spilde tid på at lede efter dét, jeg gerne vil købe?

Pantry er et engelsk ord for "spisekammer" og viser, at DSB orienterer sig i forhold til, hvordan tingene er struktureret internt. Alle medarbejdere ved sikkert hvor pantryet er - men hvad med os stakkels lægmænd; passagererne? "Spisevognen" ville nok ikke hjælpe særlig meget, men skiltning til pantry/spisevogn som der kan henvises til i meddelelsen ville være en stor hjælp: "Jeg sælger mine varer ved udgangen i vogn 12 - se efter pølseskiltene for at finde ud af, hvilken vej du skal gå".

Som så mange andre virksomheder formoder jeg at Telmore er organiseret sådan at kundeservice og salg er to helt forskellige afdelinger. Det klassiske syn er, at salg tjener penge, og kundeservice er en omkostning (flere og flere er dog heldigvis ved at indse, at det langt fra er sandheden). Når salg godt gider ringe (men kundeservice åbenbart ikke gør), så tænker jeg, at det er udtryk for at salg er interessant nok til at Telmore vil tage initiativet (og betale telefonregningen), men kundeservice er ikke særlig cool. Det er tilsyneladende helt anderledes hos Alka, der kommunikerer mere om at blive ringet op, end om, hvad nummer de har. Og det er kontakt en Alkamedarbejder der er i fokus - ikke salg eller kundeservice.

Jeg er sikker på det meste af den første uge som medarbejder i Bauhaus går med at lære, hvor alting er. Hvad er i trælasten, hvad er i byggemarkedet, hvor er haveslanger i forhold til skruer osv. De har mange ting, så det er vel logisk, det ikke er til at gennemskue - men hvad så når man er kunde og måske kommer der én gang om måneden? Så er jeg dybt afhængig af en guide (medmindre jeg har sat hele dagen af). Medarbejderne har tydeligvis travlt, så hvorfor kan jeg ikke hjælpe mig selv? "Gør-det-selv" vil endda gå fint i spænd med, hvad det er for en forretning - og medarbejdernes vejvisningstid ville kunne frigives til at rådgive om valg af fliser eller hvordan man bejdser en kommode. Jeg kan få en tilbudsavis alle steder jeg kigger - men et oversigtskort. Næh. Farvekoder på reolerne eller reolnumre? Nope. Smartphone app med "Google Streetview" vejvisning? Nej. Stedet er faktisk så stort, at GPS ville give mening - det samme ville en infostander, hvor jeg kan slå en specifik vare op og få angivet en vej - som jeg så måske kan printe og tage med. Og nederst er der ugens tre gode tilbud eller en tier i rabat på en hotdog ved udgangen...

Jeg undrer mig - for både DSB, Telmore og Bauhaus har erklærede mål om at sætte kunden først.

Posted
 

Steves dag

Steve Jobs er gået bort. Det virker pludseligt, selvom alle jo vidste hans krop havde sat farten op mod endestationen.

Jeg er påvirket af det, ikke fordi Apple nu sikkert kommer til at sætte barren lavere, men fordi han var en af vor tids bedste, til at sige tingene to the point. Det overrasker mig egentlig, men jeg føler oprigtigt verden er blevet lidt mindre visionær med tabet af Steve. Det er bare lettere at påvirke tings retning og menneskers holdning, når man er i live, frem for når man er død.

Hvis du synes det lyder som apple fanboy snik-snak, så vil jeg lade Steve tale for sig selv, og så kan du selv bedømme og vurdere:

Der er ingen tvivl om, at dagen i dag, hvor Steve er borte for evigt, vil blive lagt mærke til af langt flere, end den dag han blev født. Men det er vel egentlig ironien omkring livet generelt. Vi fejrer fødselsdagen, men det er først på dødsdagen, vi stopper op. 

Posted
 

Andrewernes engagement på Youtube

Hvordan giver man en god oplevelse på sin Youtube-kanal? Efter min mening handler det om at bruge mediet som mere end en envejs ting. Youtube er nemlig ikke *kun* et site, hvor man kan lægge videoer op. Det er et site, hvor man kan lægge videoer op, og få respons. Det er svært at få noget godt ud af, og vi er alle meget mere skolede i at modtage video mere eller mindre passivt, men i takt med tiden går, begynder der at dukke eksempler op på engagement og dialog. Måske noget du kan bruge selv - eller overføre til din virksomhed i målet om at komme tættere på dine kunder?

De dygtige er gode til at stille spørgsmål eller små opgaver, som seerne så kan respondere på, og som de så følger op på i næste video/udgave. For eksempel Ray William Johnson (se fra 5.17) med sit show Equals Three (=3), der efter tre års arbejde, nu er den meste sete Youtubekanal (!) - måske fordi han er så dygtig til at engagere sine seere? Eller iJustine (en af de mest kendte kvindelige Youtube-personligheder), der har lavet en Ask iJ-kanal dedikeret til at seerne kan stille hende spørgsmål. 

De rigtig dygtige hæver dog niveauet, ved at kombinere deres evner med deres seeres input, og laver noget der, hvis ikke er magisk, så i hvert fald er unikt. To af de bedste hedder begge Andrew.

Andrew 1 er Andrew Gunadie eller gunnarolla. Han har en populær youtubekanal og er aktiv læser af de kommentarer han får. En seer foreslog, at han skulle lave noget på andet end engelsk. God idé, og Andrew bad derfor seerne om udenlandske sprogstumper, som han så ukritisk ville sætte musik til, og dermed lave en sang, han ikke forstod:

Det er både sjovt, sært og internationalt - og meget brugerinspireret. Tænk at have været den, der indsendte "Ich habe sauerkraut in meine lederhosen..."?! Bagom videoen er også god. Og når man laver noget godt på youtube, afføder det parodier og cover-versioner; fx Jory Caron's.

En anden spiral Andrew har bevæget sig ud af, tog udgangspunkt i racisiske hater-kommentarer, fra seere som føler sig stødt over at han ser asiatisk ud. Andrew er fra Canada, så det har afledt en del videoer over dét paradoks:

Andrews respons til en særlig vedholdende hater:

Den legendariske "Canadian, Please" (og bagom-video):

Og afslutningen, hvor Andrew kommer i tvivl om sit kulturelle ophav:

En meget fin måde at behandle et delikat emne på, som gøres både med respekt for vigtigheden og med en tyk ironi og distance til forfatterne af de racistiske kommentarer. Hvem siger Youtube kun er sjov og ballade?

Den anden Andrew er Andrew Huang. Han laver mange sjove videoer og fine små sange inspireret at input og kommentarer fra hans seere. En af de bedste er en sød sang med bare én sætning: "Pink Fluffy Unicorns Dancing On Rainbows", som var en kommentar fra en fan: 

Catchy som bare f*****, ik'? Det synes hans mange tilhængere også, og så kan vi ellers byde velkommen til spoofs og covers: noget-mindre-overstadigt-udtryk-coverversionen, heavy-metal-cover-versionen, jeg-kan-tegne-og-animere-lidt-agtigt-versionen, vi-er-to-teenagepiger-med-et-tøjdyr-versionen og jeg-udtrykker-mig-igennem-remixing-af-computerspilskarakterer-versionen, som er min personlige favorit. Kun overgået af youtube-personligheds-meta-cover-versionen.

Andrew belønner interessen med rundhåndet hjælp til at lære at spille sangen selv·

Hvem siger man ikke kan lære noget på Youtube?

Der er ingen tvivl om at disse ting kræver talent, som begge Andrew'er har i stor volumen (derfor heller ingen overraskelse, at de nu er taget på tour sammen). Men udover talent, kræver det også en villighed til at bruge energi på at læse feedback og forholde sig til det. Det er et stort arbejde, som sjældent bliver skænket meget energi, når "social media-eksperter" råber op om, at NU skal virksomhederne engagere deres kunder på de sociale medier. 
Det er lidt trættende, fordi det kommer til at lyde nemt og som den store forløsning at vi har facebook, twitter og youtube. Og det er det ikke. Det kræver en stor, vedholdende indsats, som nu er gjort lidt lettere rent teknisk, men talent, idéhøjde og ansvarlige, der forstår både mediet og virksomhedens målsætning og værdier, er ikke blevet mindre vigtige.

Det er dog langt fra umuligt, og virksomheder i øjenhøjde har en lysende fremtid foran sig. Det har de altid haft.

Posted
 

Luftka'selv

Photo

Ovenstående var tilbuddet hos en cykelhandler jeg passerede i dag.

"Penge for luft" - tjoh, den er vel ok; det er jo trykluft (!)...men så alligevel: For hvad er det for et signal cykelhandleren sender med denne anordning - og hvor mange dalere har det mon kostet at anskaffe, indstøbe og tilslutte systemet der håndterer betalingen? Og hvor mange bruger luftdimsen hos ham, når hans konkurrent 200 meter henne ad gaden koster gratis?

For mig at se sender cykelbiksen et signal om, at de er smålige og meget bevidste om indtjening. Det overfører jeg derfor direkte på deres cykel- og tilbehørssalg.
Det slår mig ikke som en servicemindet virksomhed, der vil sætte sådan en luftautomat i verden - og hvis jeg skal handle cykel, så skal det være hos en servicemindet cykelhandler; det hedder jo netop at "få lavet service" på sin cykel, ikke "købe et cykeltjek".

Posted