Pedestrians struck by cars are most often hit while in the crosswalk, with the signal on their side.
A New York Times story about a study on people getting hit by cars in New York City. Shocker: cabbies are really dangerous.
Pedestrians struck by cars are most often hit while in the crosswalk, with the signal on their side.
To accomplish what’s never been done, you must try what’s never been tried.
Jeg har lige tjekket fiat.dk og fiat.com for at finde information om, hvor jeg skal tage hen i dag, for at se et optog af Fiat 127’ere. Intet.
Kan det virkelig passe? Det er d. 12/7 og den lille perle af en rustbunke med under middelmådig performance, men masser af fans, bliver ikke fejret?
Det er en oplagt mulighed for Fiat for at samle en flok inkarnerede fans af et af deres produkter. Mange har jo fri eller mulighed for ferie her i juli, og dem der stadig har liv i deres 127 er virkelig fans to the bone - for det er ikke billigt at holde gang i sådan en lille 70’er vogn. Er det mon fordi Fiat har så travlt med at kigge fremad og sælge nyt, at de glemmer de trofaste støtter fra fortiden? Det virker sandsynligt - kortsigtethed præger jo branchen generelt.
Nogle pimper dog igennem på deres elskede lille rustne ven:
Der er masser af logik, idé og god stil i at sige “ja”. Se mulighederne og finde løsningerne. Tro på, det altid lykkes.
Nogle gange er “nej” (eller måske den pæne kusine “nej tak”) bare endnu bedre.
Får du tilbudt stoffer eller mulighed for at smugle våben, burde det være en nobrainer, at nej er det rigtige. Her er dog et eksempel, hvor nej måske kan være den rigtige respons.
Jeg så en reklame for et kursus med titlen: “Distanceledelse med nærvær”. Det går ud på, hvordan man kan være en mere nærværende leder for et team som ikke sidder fysisk sammen.
Parking mode. Hvis du har kørt i en bil med automatgear, så kender du det: “P”.
Det er sådan det har været på bloggen her i nogen tid. Det er jo typisk blogagtigt. Og - har jeg erkendt - også typisk mig. Jeg tænker for meget og har rigelige mængder selvcensur. En hindring for at få noget til at ske, ville jeg sige til andre - men det er sværere at se hos sig selv. Nu har jeg dog erkendt det - og jeg finder mig ikke i det!
Derfor skriver jeg det her, så det bliver en slags officielt - og formår jeg ikke at ændre på det, vil jeg for evigt henstå på internettet med skam og fordømmelse (så godt og vel).
Første step, er at finde nogle artefakter - noget håndgribeliggørelse - der kan minde mig om at begynde at ridse en ny rille. “Bevægelse” er mit bedste bud pt. Altså at have fokus på at gøre, udføre, prøve af. Skal jeg konstruere en sætning, skal den altså indeholde et aktivt udsagsord, og sættes sammen med nogle andre ord, så den bliver sådan lidt smart statement-agtig. Det er en anelse tacky, men det er ballondyr jo også. Det får dog stadig mennesker til at smile, og hvis dét er målet, så helliger det midlet. Det er i hvert fald min holdning, så længe der ikke er børn eller hundehvalpe der lider overlast.
Så here goes - første bud:
…og skal vi så komme ud af Parking mode?
